Siden 1880’erne har københavnerne festet i Scala. Men nu er gravemaskiner i gang med at tilintetgøre den historiske bygning på Axeltorv.
Folk kunne alligevel ikke lade være med at blive stående lidt på Axeltorv og se på gravemaskinerne. Med stød, skrab og motorlarm begyndte de store gravkøer at pille Scala fra hinanden bid for bid, murbrok for murbrok. Nogle forbipasserende tog opstilling med en hotdog i hånden og gumlede i tavshed, mens en af Københavns mest omdiskuterede bygninger i al stilfærdighed gik sin undergang i møde tirsdag eftermiddag. Andre - som jeg selv - hev kameratelefonen op af lommen og tog et par billeder af den bygning, som på godt og ondt har været en del af københavnernes liv gennem seks generationer. Jeg blev stående lidt, mens en støvsky blæste ned mod Palads-biografen i takt med, at gravemaskinen rev facaden af Scala og blottede mursten, træværk og betonlag inde bag bygningens ferskenfarvede ydre. Jeg stod og tænkte på de gange, jeg som barn spillede mine sparepenge op i Professor Olsens Spilleland. Eller da jeg senere spiste dem op på McDonald’s i stueetagen, som vist nok havde direkte passage til Scala gennem Axel Music engang. Jeg huskede, hvordan jeg rynkede på næsen og pegede fingre ad restauranten Khao Thais udstillings-madvarer i vinduet eller gik i biffen med skolekammeraterne på øverste etage. Andre forbipasserende på Axeltorv glædede sig måske bare over at slippe af med en københavnsk øjebæ af dimensioner. Ikke desto mindre har den ligget der i 130 år, hvor folk har danset, spist, moret sig og kastet op i hjørnerne. 130 år. Det er alligevel lang tid. Se billedgalleriet: Scalas op- og nedture Den oprindelige bygning blev opført i 1881, og åbnede under navnet Etablissement National året efter. Senere skiftede navnet til La Scala - et paradis for levemænd og -damer med restauranter, cafeer, varieteteater og koncertsal. Op igennem de første årtier var revyer, jazz, swing og endda udbryderkongen Harry Houdini med til at trække fulde huse i den dengang rødglødende Scala-bygning. Men langsomt ebbede interessen ud. I 1950’erne blev bygningen i hjertet af København omdannet til stormagasinet ANVA, og for ANVA gik det, som det senere skulle gå Daells Varehus. Stormagasinet måtte dreje nøglen om i 1987, hvorefter Scala-bygningen blev solgt til selskabet Scala. Bag navnet stod brødrene Jørgen og Ole Strecker og komponisten Bent Fabricius-Bjerre med flere. Nu skulle Scala igen være et forlystelsesparadis, lød deres ambition. Tanken var at skabet et butiks- og forlystelsescenter - et alternativ til stormagasinerne - hvor den trendy del af befolkningen kunne handle tøj, gå på restaurant og i biografen. Men forgæves. Næsten omgående gik luften af projektets image-ballon, og horder af hel- eller halvfulde unge rykkede ind i det engang så eksklusive forlystelsescenter. Efter en række turbulente år med skiftende ejere og konkurser købte det københavnske ejendomsselskab Centerplan Scala-bygningen for 400 millioner kroner i 2006 og lejede stedet ud på ny. Men Centerplan gik rabundus i 2008, og så var Scala tilbage i den gamle, triste rille. Læs også: Milliard-dyre højhuse på Scala-grund Sidste ejer af den historiske københavner-bygning blev Ejendomsselskabet Norden, som nu vil opføre fem højhuse på op til ti etager på Scala-grunden. Efter planen skal det milliard-dyre projekt stå færdigt i 2015.Der kommer til at gå et par måneder før Scala er helt jævnet med jorden, fortæller direktør i Ejendomsselskabet Norden, Peter Andreassen. Den indvendige afvikling har ellers stået på længe. De sidste efterhånden mange år har Scala stået tomt og forladt - som Københavns udgave af Palast der Republik i det tidligere Østberlin. Eller måske bare som 90'er-mindernes højborg, der nægtede at dø. En kedelig skygge af det forlystelsespalads, bygningen var engang. Nu forsvinder den. Murbrok for murbrok.
