Han er eftertragtet og ønsket overalt. I Manchester United, i Real Madrid og selvfølgelig i Portugal. Den berømte fodboldspiller Cristiano Ronaldo. Men hans nye kæreste har i øvrigt også et ønske!

Og det ønske er ikke helt almindeligt. For ifølge engelske The Sun så vil fodboldspillerens dugfriske kæreste, Letizia Filippi, meget gerne have sex med sin Ronaldo – i et fly!

Den italienske fotomodel Letizia som har prydet flere magasin-forsider, bl.a. FOX Magazine – skulle ifølge The Sun have sendt Ronaldo en sms med ordlyden:

-Nu har vi udvekslet masser af hede beskeder. Min drøm er at gå om bord på et privat fly – kun du og mig. Og så have sex mens vi flyver. Det ville være meget romantisk.

Hvad den 23-årige fodboldspiller, der er kendt for at have prostituerede til pool-fest i sit hus fra tid til anden sammen med udvalgte holdkammerater, har svaret vides ikke.