Et saudiarabisk ægtepar er blevet skilt, fordi kvinden nægtede at lukke bildøren.

Ifølge Arabnews.com opstod striden, efter at parret var kommet tilbage fra en køretur.

Kvinden steg ud af bilen og hjalp børnene ud. Da manden opdagede, at bildøren stod åben, bad han hende om at lukke døren. Kvinden nægtede og sagde, at han selv kunne gøre det, da han stod tættere på. Manden blev vred og forviste kvinden fra hjemmet.

Flere parter har forsøgt at forsone parret, men det er ikke lykkedes.

Kvinden siger, at hun ikke vil genforenes med sin »uansvarlige« mand. Og nu er sagen endt med en skilsmisse.

Arabnews.com har talt med en saudiarabisk sheik, Sheikh Asim Al-Hakim, der siger, at en skilsmisse er helt efter bogen i sådan en sag.

BNB