En to uger gammel kalv er blevet genstand for religiøs tilbedelse blandt hinduer i Indien, fordi den er født med et tredje øje midt i panden.

Ifølge de begejstrede hinduer er koen nemlig en reinkarnation af hinduguden Shiva, som er en af de store guder inden for hinduismen. Det skriver The Mirror.

Kalvens stolte ejer, Meghala, beskriver dyret som et mirakel, og hundredvis indere flokkes til delstaten Tamil Nadu i Sydindien for at få et glimt af den guddommelige kalv.

Flere af pilgrimmene rører kalven på hovedet i håbet om, at dyret vil bringe dem rigdom.

BNB