De kalder det ’den kvindelige penis’ – forskere har fundet et mærkværdigt insekt, hvor såvel kønsroller som kønsorganer er fuldstændig vendt om.

I en hule i det østlige Brasilien har forskere fundet et insekt med en mærkværdig seksuel adfærd. Hos insektet Neotrogla er det hunnen, der penetrerer hannen med en ’penis’, der har pigge. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse meget mere om det mærkværdige nye fund.

- Selvom omvendte sexroller er blevet identificeret før i dyreriget, så er Neotrogla det eneste eksempel på en art, hvor hunnen har et mandeligt kønsorgan, siger Kazunori Yoshizawa fra Hokkaido University i Japan.

Forskerne kalder det nye kønsorgan for et gynosome, og selvom det kaldes en ’kvindelig penis’ i de fleste medier, så minder det slet ikke om sådan en.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Fingre afslører længden på penis

Når Neotrogla hunnen penetrerer hannen, vokser der ifølge forskerne små pigge ud fra kønsorganet, så de to insekter hænger sammen. Insekter kan efterfølgende have sex i over 70 timer ad gangen. I den tid kan hunnen via sit gynosome optage næring og sæd fra hannen, så hun ikke dør af udmattelse.

»Hvornår har du sidst hørt om en penis, der kunne gro pigge, optage næring og forblive oprejst i 75 timer og gøre sin ejer gravid? Den eneste ting, som dette organ har tilfælles med en penis, er, at den bliver brugt til at penetrere sin partner under sex,« skriver den amerikanske videnskabsjournalist Annalee Newitz i et blogindlæg.

Læs også hos Videnskab.dk: Top 5: Se de vildeste dyre-penisser http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/top-5-se-en-handfuld-vilde-dyre-penisser

Forskerne mangler stadig at opklare forskellige mysterier omkring Neotroglas omvendte sexliv.

- Det er vigtigt, at vi finder ud af, hvorfor det kun er Neotrogla i dyreriget, der har udviklet en kvindelig penis, siger Kazunori Yoshizawa.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Forskere barberer bizar penis

Kvinders lyst har skabt mandens store penis

Pokkers: Penis falder af efter sex