En gruppe forskere fra Skotland har gjort en noget speciel opdagelse, der med garanti vil gøre enhver varm sommerdag endnu bedre.

Det er lige meget, om du foretrækker din softice med eller uden drys, om du hellere vil have en ’Københavnerstang’ frem for en ’Kæmpe Læske’, eller om du både skal have flødeskum, syltetøj og flødebolle på din isvaffel. Det bliver altid noget værre griseri, når isen begynder at smelte og iskioskernes obligatoriske papirservietter kan sjældent forhindre fedtede fingre. Men nu er der en løsning på vej, der bør være sød musik i ørene på enhver med hang til søde sager.

Læs også:

Forskere fra både Edinburgh og Dundee University har udviklet en is, der næsten ikke kan smelte.  Det skriver amerikanske CNN. Helt konkret har de opdaget et særligt protein med navnet BsIA, der binder luft, fedt og vand sammen, og dermed kan holde isen frossen i væsentlig længere tid end vi er vant til i dag.

Men hvad så med smagen?

Læs også:

Ifølge forskerne, kommer den nye metode slet ikke til at påvirke smagen den mindste smule. Men der er endnu flere positive nyheder fra de skotske forskere. Ikke nok med at isen vil smelte langsommere, så vil isproducenter verden over nu også kunne fremstille deres produkter med lavere mængder af mættet fedt,ved hjælp af det nye protein. Hvilket i sidste ende betyder færre kalorier. Og hvis det ikke er nok til at få tænderne til at løbe i vand, så kan is-glade miljøenthusiaster glæde sig over, at isproducenter fremover vil kunne spare på energiomkostningerne, da isen ikke behøver blive opvaret ved ligeså lave temperaturer som i dag.

Læs også:

Der er dog én enkelt hage ved denne nye opdagelse.

Forskerne anslår, at is lavet med det nye protein først bliver en realitet om tre til fem år. Så indtil da må man affinde sig med risikoen for is der smelter og fedtede fingre.