'Der er otte millioner mennesker i den her by. Hvis du ikke får sex er du et f***ing r**hul'.

Sådan lyder det fra den 26-årige hjemløse newyorker, Joe, i en video fra Elite Daily. Han blev smidt ud hjemmefra, da hans mor fandt stoffer på hans værelse. Siden har han levet på gaden i millionbyen. Her gør han det, mange hjemløse gør; ryger hash, drikker sprut, tigger penge og sover på en papkasse.

Men så stopper ligheden også. Joe formår at tigge sig til 150 dollars om dagen og bruger sin charme til at få sex, gratis overnatninger og et bad. På en gennemsnitlig uge går Joe hjem med 3-4 forskellige kvinder.

Han er også storforbruger af hårvoks og prøvedeodoranter, og forsøger i følge ham selv at ligne alt andet end en hjemløs.

Når Joe har penge i overskud, er han heller ikke sen til at hjælpe sine fattigere gadevenner. Han ved godt, at han - med sin charme og velplejethed - kommer lettere gennem dagen end de fleste.

- Grunden til at folk giver mig de penge som de gør, er at de indser, at de selv er lige så tæt på at blive hjemløse.