Jesus Aceves fortæller i en ny dokumentar om livet, som 'vanskabning'. Hvordan det førte til isolation og et alkoholmisbrug, der startede, da han kun var 13 år gammel.

»Hvorfor skabte Gud mig sådan her? Hvorfor er jeg anderledes?«

De spørgsmål har mexicanske Jesus Aceves stillet sig selv utallige gange. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Han er ramt af den meget sjældne, men opsigtsvækkende lidelse hypertrichosis, der er bedre kendt som varulve-syndrom. En lidelse, hvor personen har en abnorm stor mængde kropsbehåring, som du selv kan se på billedet forneden.

Foto: YURI CORTEZ
Vis mere

Jesus Aceves er nu 41 år gammel, og han er kun en ud af 50, der er blevet dokumenteret med lidelsen.

Han har kæmpet med sig selv i mange år, og det har blandt andet ført til et alkoholmisbrug, der allerede startede, da han var 13 år, fordi han blev mobbet i skolen på grund af sit anderledes udseende. Han har også arbejdet som 'cirkus freak' i mange år. Det var også her, at han mødte sin nuværende kone, der arbejdede som klovn. De har en 13 år gammel pige, der har samme sjældne lidelse.

Barndommen var hård, og det var/er voksenlivet også. Han tiltrækker sig meget opmærksomhed fra folk på gaden, og i en overgang udviklede han en vane, hvor han holdt hænderne op for ansigtet, så han kunne undgå fremmede folks blikke. Der gik dog længe, før han droppede den praksis, men det har han gjort nu, og han arbejder heller ikke længere i cirkus.

Han samler flasker og pap på gaden, der skal genbruges.

»Jeg er træt af at føle mig utilpas. Jeg er som alle andre, og har brug for at være glad,« siger han.