Et skudsekund er muligvis et ukendt fænomen for de fleste. Alligevel er det en realitet, der gør tirsdag den 30. juni længere end alle andre dage.

Ved midnat blev der indsat ét ekstra sekund – et såkaldt skudsekund – i UTC-tidsstandarden, der angiver den korrekte tid verden over.

Det første skudsekund blev indsat i 1972 for at kompensere for de uforudsigelige variationer, der opstår, når jorden roterer som sig selv. Et jordskælv kan blandt andet forudsage for en ændring i rotationshastigheden, skriver it-magasinet Version2. En ændring i rotationstiden betyder, at døgnets længde forandres, og at solens vanding på himlen kan blive forskellig fra den registerede tid.

Læs også:

I år er det 26. gang, at en ellers helt almindelig dag bliver ét sekund længere. Og selvom ét sekunds forskel kan virke ubetydeligt, når man stiller sit armbåndsur, så er det er ikke altid uproblematisk.

I 2012, hvor et skudsekund sidste gang blev sat ind, gik tjenester som Mozilla, Reddit, Foursquare, Yelp og LinkedIn ned på grund af store udfordringer med blandt andet Java-programmet. Derudover blev flere end 400 fly tvunget til at blive på landjorden i Australien, da flyselskabet Qantas’ check-in system stoppede med at fungere, skriver det britiske medie Telegraph.

Læs også:

Skudsekunder indsættes i vores tidssystem ud fra astronomiske observationer. I sidste ende er det International Earth Rotation And Reference System Service, der beslutter, hvornår tiden skal ændres.

Skudsekunder har flere gange været til debat på grund af de udfordringer, det kan give teknologien, der har svært ved at håndtere, når sekunder bliver tilføjet eller forsvinder. I efteråret vil praksissen igen blive drøftet, når International Telecommunications Union mødes.