Mandag bliver den europæiske rumsonde Rosetta vækket fra sin lur. Den befinder sig 700 mio. kilometer ude i rummet i gang med en af de mest eventyrlige missioner i rumfartshistorien.
Klokken 11.00 forsøges den tre ton tunge rumsonde Rosetta vækkes efter to et halvt års dvale. Aktiveringen af rumsonden sker ved hjælp af en dansk strømforsyning, og hvis alt går vel, kan den fortsætte sin historiske rumrejse, der startede for snart 10 år siden.
Se i videoen øverst, hvordan rumsonden bliver 'vækket', og hvordan den skal lande på kometen.
Den 2. marts i 2004 blev Rosetta opsendt fra det europæiske rumfartsagentur ESA's opsendelsessted i Kourou i den lille sydamerikanske tropestat Fransk Guyana. Missionen er et møde med kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.
Hvad den skal der, vender vi tilbage til.
I juni 2011 var Rosetta kommet så langt bort fra Solen, at dens store solpaneler med et areal på 65 kvadratmeter ikke længere kunne opsamle tilstrækkelig meget energi til at holde radio, computer og andre strømslugende systemer effektivt gående. ESA's teknikere puttede derfor Rosetta i dvale, og har siden har den lydløs rejst rundt i rummet.
I forbindelse med dens vækning spiller et dansk firma en stor rolle. Tilbage i 1998 vandt danske Terma ordren om den vitale strømforsyning, hvor Hans Jensen blev chefudvikler. Det er hans teknik, der er alt afgørende denne mandag, hvis ikke de mange år arbejde skal være spildt.
Hans Jensen skulle skabe en enhed, der ikke bare skulle være ekstrem pålidelig, men som til enhver tid skulle kunne trække den maksimale energi ud af solpanelerne ude i det blege lys op til 800 mio. kilometer fra Solen.
- Det har været en meget lang ventetid. Men nu er tiden pludselig gået. Det bliver utroligt spændende at følge vækningen af Rosetta, men jeg er ikke i tvivl om, at vores lille power unit vil leve helt op til forventningerne, har Hans Jensen tidligere udtalt til Berlingske.
I løbet af foråret og forsommeren skal Rosetta hale ind på kometen, hvor rumsondens hastighed vil være cirka 2.800 km/t hurtigere end kometens – og over 100.000 km/t i forhold til Jorden.
Skal redde menneskeheden i fremtiden
Når Rosetta har halet ind på kometen vil den med 3D-kameraer kortlægger kometens overglade. Primært for at finde det rigtige sted at lande det 100 kilo tunge landingsmodul ved navn Philæ.
Senere vil Philæ blive sendt mod kometen for til sidst at fastkoble sig ved at skyde to harpuner ind i kometens overflade. Herefter vil man for første gang nogensinde kunne foretage boreprøver af og analysere indholdet af det, der menes at være selveste solsystemets urstof og dermed den mulige kilde til såvel det jordiske liv som oceanerne på vores blå planet, skriver Berlingske.
Uffe Gråe Jørgensen, der er astrofysiker og kometekspert på Niels Bohr Institutet, siger, at missionen også skal belyse ting, der muligvis kan redde menneskeliv.
- På et eller andet tidspunkt vil en rigtig stor asteroide eller komet have direkte kurs mod Jorden, hvilket kan blive vores endeligt. Rosetta-missionen kan ses som et skridt i retning mod at lære, hvordan vi flyver ud til truende himmellegemer for at flytte dem, så de ikke rammer vores klode.
Klokken 11.00 bliver et nyt og stort kapitel tilføjet menneskets rumforskning, hvis altså Hans Jensens snart 10 år gamle teknik virker.
