En snarrådig fransk bulldog ved navn Jeweler gad ikke finde sig i, at to bjørne luskede rundt i dens have.

De to bjørne på hver 100 pund havde fundet vej til en indhegnet have ved højlys dag i Monrovia i Californien, USA, og de var ikke sene til at luske op mod huset.

Men husets lille bulldog-hun på blot 20 pund ville ikke finde sig i de store, ubudne gæster. Bjørnene fortrød formentlig, da de pludselig så hunden fare aggressivt imod dem og gø uden tøven. Det skriver The Independent.

Se videoen af hunden og bjørnene her:

Videoen blev fanget på et overvågningskamera, som var blevet sat op af husets ejer, David Hernandez, netop i forsøget på at få filmet nogle af de bjørne, der lusker rundt i området.

David Hernandez fortalte, ifølge The Independent, følgende til den lokale nyhedskanal WSBT-TV:

»Det blæste mig væk. Jeg kunne ikke tro, at hun blev til en jærv,« sagde han.  

Hunden Jeweler blev efterfølgende belønnet i form af et lækkert bad og ekstra godbidder for sin tapre handling med at skræmme de store bjørne væk fra husets grund.