Hvis man har pårørende, der lider af den frygtede demenssygdom, Alzheimers, så gælder det om at holde fast i de små lyspunkter.

Et af de lyspunkter oplevede amerikanske Kelly Gunderson.

Videoen her viser Kelly og hendes 87-årige mor, der ligger og taler i en hospitalsseng. Moderen lider af invaliderende alzheimers og kan normalt ikke huske datteren.

Alligevel prøver Kelly at spørge moderen: 'Ved du, hvem jeg er?', for med den frygtede demenssygdom, kan man glemme selv dem, man har holdt allermest af. Men mod alle forventninger svarer moderen: 'Kelly'.

Se også: Rørende video går verden rundt: Hund får dement far til at huske sit sprog

Se også: Hjerteskærende øjeblik: Familien opmuntrer bedstefar med hundehvalp - efter bedstemor er væk

Igennem den hjertevarmende video hører man mor og datter dele en stund med masser af kærlighed.

I Danmark er Alzheimers sygdom en folkesygdom. 70-90.000 mennesker lever med en demenssygdom herhjemme. Cirka 45.000 af dem lider af Alzheimers.

400.000 danskere lever med en dement i familien, og sygdommen er den 5. hyppigste dødsårsag i Danmark. Man anslår, at hver tredje person over 65 år vil dø af demens herhjemme.

(Kilde: Alzheimerforeningen)