De er ganske sjældne, de såkaldte klumpanglere, der er i familie med blandt andet havtasken.

Men et undervandskamera specielt designet til at kunne gå ned i de dybder, hvor de sjældne fisk lever, har fanget billeder af et eksemplar af arten Melanocetus - på engelsk kendt som Black Seadevil (Sort havdjævel).

Forskerne ved Monterey Bay Aquarium Research Institute (MBARI), der har lavet videoen, regner med at det er føsrte gang nogensinde, at fisken er blevet filmet i levende live i det dybe hav.

I Disney-filmen 'Find Nemo' fra 2003 medvirker en særdeles skræmmende version af dyret. Med sit store gab og blotlagte tænder var dyret perfekt som skræmmende havmonster.

Se videoen med klumpangleren herover. Og se eller gense mødet med den skræmmende fisk i 3D-udgaven af Find Nemo her omkring 20 sekunder inde. Den virkelige fisk er omkring 9 cm lang.