Onsdag aften japansk tid blev der fejret fødselsdag for verdens ældste kvinde. Japanske Misao Okawa blev født 5. marts 1898 og fylder dermed 117 år, fortæller BBC.

Den japanske kvinde har med andre ord kunne se til fra sidelinjen, imens den ene efter den anden opfindelse blev gjort, f.eks. Internettet, dvd'en og atombomben for blot at nævne nogle få.

Misao Okawa blev ifølge BBC fejret af sin familie på plejehjemmet Kurenai Nursing Home. Hun har ifølge plejehjemmet taget den mere med ro på det sidste og døjer med dårlig hørelse, men ellers er helbredet godt - og sulten fejler ikke noget.

Misao Okawa blev gift i 1919 og fik i alt to døtre og en søn med sin mand. Hun har i alt fire børnebørn og seks oldebørn.

Her ses Misao Okawa, da hun fylder 116 år.
Her ses Misao Okawa, da hun fylder 116 år. Foto: KYODO
Vis mere

Verdens ældste mand er ifølge Guiness Rekordbog Salustiano Sanchez, der er 112 år.