To amerikanske forældre fra South Carolina er anklaget for omsorgssvigt. De sendte deres 14-årige datter ud for at leve i skoven, efter at hun havde spist en Pop-Tart.

Ifølge mediet Telegraph blev datteren tvunget til at forlade hjemmet og bo i skoven i telt side om side med vildsvin i en uge. Med sig havde hun en rulle toiletpapir, en lommelygte, en fløjte og et ur.

På bestemte tidspunkter af dagen måtte hun komme tilbage til huset for at få dåsemad – kold spaghetti med tomatsovs – men måtte ikke komme ind.

Hun skulle føle, hvordan det var at være hjemløs, forlød det i politirapporten ifølge mediet.

Forvisningen var datterens straf for at have spist en Pop-Tart, der er en slags sammenklapper bestående af bagt toast med en sukkerfyld i midten, uden at have fået lov.

Datterens lærestreg i skoven ophørte, da mormoren kontaktede politiet. Hun var bekymret for datterens sikkerhed.

Forældrene, der begge er bodybuildere, står nu anklaget for omsorgssvigt af deres datter, der er overladt til de sociale myndigheder.

En Pop-Tart er en slags sammenklapper bestående af bagt toast med en sukkerfyld i midten.
En Pop-Tart er en slags sammenklapper bestående af bagt toast med en sukkerfyld i midten. Foto: Kelloggs pressebillede
Vis mere