Spekulationerne om eksistensen af Bigfoot har fået nyt liv, efter en gruppe canadiske vandrere har optaget denne video af et stort, behåret væsen i British Colombia.

Videoen er taget på afstand, og det kan være svært at se, om der virkelig er tale om det behårede, abelignende væsen, Bigfoot.

Nogle bloggere har allerede sat spørgsmålstegn ved, om det virkelig er Bigfoot på videoen, da der findes en app, som man kan bruge til at skabe falske optagelser af Bigfoot eller Loch Ness-uhyret. Firmaet bag app'en fastslår ifølge Huffington Post, at det intet har at gøre med den nye video, og der bliver ret ofte spottet Bigfoot i netop dette område.