En ekstrem tornado ramte mandag sidst på eftermiddagen lokal tid et område nord for Denver i den amerikanske delstat Colorado i hjertet af USA.

Høj- og lavspændingsmaster knækkede som var de tændstikker, og luftledninger i blev revet ned, så et større område, som ligger langs med den berømte Highway 66, var uden strøm i løbet af aftenen.

Det er ikke usædvanligt med tornadoer i USA.

Men det er usædvanligt, at tornadoen bygger sig op nedefra, så den mest massive del af naturfænomenet er i bunden og den smalle del i toppen.

Det var netop denne særlige type, som hærgede området godt 50 kilometer nord for Denver, oplyser USAs nationale vejrcenter.

Ingen personer er meldt kommet til skade, men der skete en del materiel skade fra tornadoen, som flyttede sig over en strækning på næsten 23 kilometer, før den ebbede ud.

Tornadoer af denne særlige slags opstår, når ekstrem fugtig luft møder ekstrem tør luft over land.