Det er den svenske pendant til DMI, SMHI, der har navngivet den storm, der rammer både Danmark og Sverige i løbet af fredagen. Men hvorfor er valget mon faldet på netop ’Alexander’ og ikke et hvilket som helst andet drengenavn, der begynder med A?
Svaret er ganske simpelt: Den 12. december har ’Alexander’ nemlig navnedag i Sverige, hvor man stadig gør aktivt brug af navnedage.
Og da svenskerne altså var først med et navn i denne omgang, har vi automatisk adopteret ’Alexander’ i Danmark – som følge af nogle nye regler, som DMI og SMHI indgik efter en del navneforvirring på de første efterårsstorme sidste år.
Ifølge aftalen, som blev indgået sidste år, skal de to lande adoptere stormenes navne i de tilfælde, hvor begge lande berøres, oplyser DMI.
Sidste år var Danmark først med at navngive både Allan og Bodil – navne som svenskerne altså efterfølgende også tog til sig.
Der er i øvrigt nogle få regler, der gør sig gældende, når DMI og SMHI skal navngive en storm.
Navnet skal for det første være dansk, for det andet skal det være et navn, som tilstrækkelig mange hedder, så ingen føler sig specielt udpeget med navngivningen, og for det tredje skal der skiftes mellem drenge- og pigenavne i alfabetisk rækkefølge. Og for hver ny stormsæson begynder man så forfra i alfabetet.
Alexander har i øvrigt navnedag i Danmark den 18. marts.
