Flere biler er kollideret på motorvejen fra Odense mod Fredericia. 

Det bekræfter vagtchef ved Fyns Politi, Peter Vestergaard, overfor B.T. 

»Vi har ikke det præcise antal af biler endnu, men der er flere, som er kørt sammen. Det er formentlig på grund af aquaplaning,« siger han, og tilføjer: 

»Vi har ingen melding om tilskadekomne på nuværende tidspunkt.« 

Tre biler blokerer venstre sport på motorvejen, og de skal have hjælp til at komme væk. 

Derfor er der også kødannelse. 

'Venstre spor blokeret og begyndende kø. Ikke hjælp på stedet,' skriver P4 Trafik Syddanmark på det sociale medie 'X'. 

Og tilføjer, at der er dårlig sigtbarhed på grund af kraftig regn. 

Vagtchefen fortæller, at »alt, hvad der skal bruges af hjælp er på vej« til stedet.

»Vi arbejder på hurtigst muligt at få åbnet motorvejen igen,« siger han. 

Opdateres...