Mindst 27 centimeter.

Så meget stiger vandstanden med i fremtiden, når indlandsisen smelter. Og processen, der allerede er i gang, er uundgåelig at stoppe.

Det skriver The Guardian.

Den forhøjede vandstand skyldes primært CO₂ udledninger, skriver mediet videre.

Det vil betyde at mennesker, der bor langs kysterne, fremover vil opleve oversvømmelser på grund af de stigende havniveauer.

Og det er endda muligt, at vandstanden vil stige helt op til 78 centimeter, advarer forskere, der netop har publiceret ny data om de kedelige udsigter for fremtiden.

Forskningen er publiceret i tidsskriftet the journal Nature Climate Change

Det nuværende estimat på mindst 27 centimeter tager nemlig kun højde for global opvarmning og ikke tabet af gletsjeris i kanten af indlandsisen.

Undersøgelsen kan dog ikke fastslå en nøjagtig tidsramme for, hvornår de angivne mål er ‘indfriet’. Men blot at stigningen vil ske »relativt snart«.

Dog vil man kunne minimere stigningen ved at implementere Paris-aftalen, lyder det fra forskerne bag undersøgelsen.

Parisaftalen, der trådte i kraft i 2020,  er en global aftale om at mindske udledningen af CO₂.