Paprika Steen skilte sig i den grad ud til fredagens 'Vild med dans'-finale. Skuespilleren var med i en kort dans som tidligere deltager i finalen, og hendes hår var farvet i en skrigende pink farve.

- Jeg farvede mit hår i går. Ideen opstod, da jeg skulle træne min dans med Mads Vad, hvor jeg så to andre med blåt hår. Jeg tænkte, at nu er det 'Vild med dans'-finale, og jeg er nødt til at lave et eller andet sjov og ballade, siger Paprika Steen.

Læs også:

Den kendte danske skuespiller indrømmer dog, at farven kan vaskes ud. Så vi kommer ikke til at se Paprika Steen med pink hår i sin næste film.

- Det er en slags pigedrøm for mig. Jeg har altid gerne vil farve mit hår pink, og så blev det nu. Men det kan selvfølgelig vaskes ud, siger hun og griner.

Paprika Steen er generelt meget tilfreds med at have været med i 'Vild med dans' i år.

- Det passede med, at jeg røg ud, lige da jeg var ved at blive træt af det. Det kræver meget tid at være med og over en lang periode. Men det har været sjovt at være med, og jeg fortryder det på ingen måde, siger hun.

Dette års 'Vild med dans'-finale sluttede med, at vejrværten Sara Maria Franch-Mærkedahl vandt konkurrencen sammen med dansepartneren Silas Holst. Modstanderen var Silas Holst' mand, skuespilleren Johannes Nymark, der dansede med Claudia Rex.