Går man op håber på en ny Allan Simonsen i 'Vild med dans,' er den rette arvtager nu måske fundet. I år får EM 92-helten John 'Faxe' Jensen nemlig mulighed for at vise seerne, hvordan fodarbejet fungerer på dansegulvet.

Det skriver tv2.dk, der har talt med den 50-årige fodboldspiller.

»Sidste år lavede jeg et faldskærmsudspring med en kammerat fra fire kilometers højde, og efterfølgende blev vi enige om, at vi ville prøve at udfordre os selv og kaste os ud i noget grænseoverskridende hvert år. Så da de ringede i år, tænkte jeg, at det måske var tid, siger han til TV 2.

Læs også:

John 'Faxe' Jensen er især kendt for at være med til sikre Danmark EM-guldet i 1997, da han efter eget udtryk 'ramte bolden lige i røven' og scorede første mål i finalen. I 1987 blev han kåret til 'Årets Fodboldspiller i Danmark' og har i flere år arbejdet som fodboldtræner.

EM-helten John 'Faxe' Nielsen har sagt ja til at være med i dette års udgave af 'Vild med dans.'
EM-helten John 'Faxe' Nielsen har sagt ja til at være med i dette års udgave af 'Vild med dans.' Foto: Claus Fisker
Vis mere

Over for tv2.dk fortæller John 'Faxe' Jensen, at det især er anbefalinger fra gode venner, der har fået ham til at sige ja til progammet.

Læs også:

»Jeg var i tvivl, men havde hørt fra mine gode kammerater Uffe Holm, Mads Laudrup og Peter Schmeichel, at det bare er noget, man skal prøve før man lægger sig i kisten.« siger John 'Faxe' Jensen.

John 'Faxe' Jensen konkurrenter bliver blandt andet skuespilleren Søs Egelind, sangerinden Sharin Foo, sangeren James Sampson, politikeren Rasmus Jarlov, skuespillerne Stephania Potalivo og Ena Spottag fra 'Badehotellet' samt basketballspiller Chris Christoffersen og cirkusprinsen Patrick Berdino.