Astrid Krag og Thomas Evers Poulsen var både overraskede og overvældede, da det fredag aften stod klart, at de har danset sig i semifinalen i årets udgave af ’Vild med dans’.

- Det er fuldstændig fucking fantastisk. Det må man godt sige, sagde en glad Thomas Evers Poulsen, mens Astrid Krag forsøgte at sætte ord på den udvikling, hun har gennemgået.

- Jeg kan virkelig godt selv mærke, at der er sket en helt masse med mig. Både med min krop, med min kontrol og forståelse af min krop og min holdning. Dansen har givet mig en ekstra glæde og energi i hverdagen. Det har mine venner og familie også kunnet mærke. Jeg har nu tabt mig lidt over ni kilo, lød det fra Astrid Krag.

Ditte Ylva Olsen og Morten Kjeldgaard

I semifinalen står parret over for bookmaker- og dommerfavoritterne Sara Maria Franch-Mærkedahl og Silas Holst samt Johannes Nymark og Claudia Rex. Og Astrid Krag og Thomas Evers Poulsen ved godt, at de er ”underdogs” i næste uge.

- Jeg har tænkt mig at lære mindst lige så meget nyt i den kommende uge, som jeg har gjort de andre uger. Nu skal den virkelig have en ekstra skalle – hvis det da er muligt at presse mere ud af den her lille dansemus, sagde Astrid Krag.

- De skal få kamp til stregen. Det er der ingen tvivl, sagde den tidligere vinder Thomas Evers Poulsen.