Tirsdagens forside af Aftonbladets sportsside fortæller alt om nabokrigen mellem Sverige og Norge under vinter-OL i Sotji.
Her tilbyder den svenske avis en sarkastisk lektion i at smøre ski til de konkurrerende nordmænd, der har klaget over, at de ikke vinder nok guld på langrendsskiene, fordi de ikke har fået udleveret de samme produkter til at smøre skiene, som Sverige og de andre konkurrenter har til rådighed.
Aftonbladet guider venligt - og måske lettere hånligt - nordmændene til, hvordan det ikke er en god idé at smøre sine ski med lim, læbepomade, roll-on deodorant eller bilvoks. Men den svenske sarkasme kommer ikke ud af ingenting.
Mandag var det nordmændene, der med en stort opslået stilling over medaljefangsten under vinter-OL på avisen VG forsøgte at minde Sverige om at øjeblikkelig succes i langrendssporene ikke ændrer på, at Norge er storebror i Skandinavien.
Og så er vi der igen. Tilbage til ordkrigen mellem naboer, der er med til at gøre langrend levende ved vinter-OL.
De fleste kan nok huske, hvilket drama det afledte, da Sveriges Marcus Hellner knækkede norske Petter Northugs skistav under vinter-OL i Vancouver i 2010. Det blev til svensk guld og ingenting til en norsk storfavorit, og så rasede langrendsduellen mellem de skandinaviske stormagter igen på godt og ondt. Især på ondt.
Langrendsdrama har det i det hele taget bare bedst, når de afgørende dueller står mellem Norge og Sverige. Det nuværende Vinter-OL i Sotji er heller ingen undtagelse, selvom der endnu ikke er knækkede stave, er der masser af bristede forventninger i en norsk lejr, der ikke havde forventet at køre parløb med Sverige i en medaljestatistik, der blev overrumplende jævnbyrdig efter weekendens guldmedaljer til Sverige hos både kvinderne og herrerne i stafetten. Sejrsvante Norge fik ingenting ud af deres favoritstatus og større økonomiske kræfter i jagten på guld.
Den danske læge Ulrich Ghisler kender de helt særlige følelser, der er på spil. Som tidligere læge på det svenske langrendslandshold forstår han, hvorfor det kan såre svenskere dybt, hvis den åbenmundede Petter Northug håner dem i medierne for sekundære placeringer, eller hvorfor det under dette års udgave har kostet en anmeldelse til politiet i Stockholm, fordi en svensk kvinde skreg så højt af sit tv under Hellners spurt i skiathlon, at naboerne troede, hun var i nød.
- Der er rigtig mange følelser involveret i den duel. Det var der både dengang og nu. Også selvom svenskerne nok har et lidt mere afslappet forhold til den interne konkurrence, end nordmændene har, mener Ulrich Ghisler.
Han var fra i en periode fra 2005 til 2007 læge for det svenske langrendslandshold, ligesom han tidligere har været træner for det danske langrendslandshold. Han har derfor under blandt andet vinter-OL i Torino i 2006 og VM i Japan i 2007 oplevet svenskernes direkte dueller med de ambitiøse nordmænd både på ski og med ord i medierne.
- Jeg erkender, at mit hjerte er kommet til at ligge i den svenske lejr med årene. Det er lidt svært ikke at være skadefro, når Sverige vinder over de lidt selvtilstrækkelige nordmænd, siger Ulrich Ghisler og afslører, hvordan følelserne får tag i selv læger og de omtalte 'skismørere', når først Norge og Sverige tager fra hinanden i langrendssporene.
Ingen havde før dette vinter-OL de store forventninger til Sverige, hvor blandt andre Marcus Hellner har haft svært ved at ramme de store resultater hidtil i sæsonen. Han og det kvindelige modstykke Charlotte Kallas veltilrettelagte topform kendetegner dog for Ulrich Ghisler en stor mentalitetsforskel på Norge og Sverige, når det kommer til langrend. Lige nu opleves det som en stor triumf for Sverige og en endnu større nedtur for nordmændene, og det har nordmændene selv bestilt, mener han:
- Jeg synes i virkeligheden ikke, at man kan tale om nogen direkte nedtur for nordmændene. I 2006 i Torino forventede de også at vinde hver eneste disciplin i langrend, men de vandt stort set ikke noget. Det handler mere om, at man i Norge blæser sig mere op, når man melder sine ambitioner ud. Svenskerne har vidst, at det begyndte at se godt ud med både Hellner og Charlotte Kalla, men man har holdt det internt.
I Vancouver tog Norge fem guldmedaljer med en Petter Northug involveret i to af den, mens Sverige også bed godt fra sig og tog tre guldmedaljer. Men bag Norges store ambitioner og utilfredshed med endnu en lige duel mod Sverige, findes der også en økonomisk virkelighed.
Det norske langrendslandshold havde for eksempel i 2011 et budget på omkring 96 millioner kroner op til VM på hjemmebane. Det svenske budget lå dengang på omkring 17 millioner kroner. Samtidig er der en helt anden og langt større bevågenhed omkring langrend i Norge, som betyder, at de norske stjerner tjener langt flere penge på eksempelvis sponsorater.
- Jeg tror, der stadig ligger en del følelser i Norge som den unge nation, den er i forhold til at vinde selvstændigheden efter at have været underlagt Danmark og Sverige. I Sverige hævder man så til gengæld, at man har de bedste trænere og træningsmetoder, men at man lider under en mindre talentmasse, end den der eksisterer i Norge. Jeg ved heller ikke helt, om det er sandt, siger Ulrich Ghisler.
Den svensk-norske duel slår nye slag, når der onsdag er holdsprint i klassisk stil for både herrer og damer, mens der i weekenden rundes af med kvindernes massestart over 30 kilometer lørdag, mens herrerne slutter med søndagens massestart over 50 kilometer. I sidstnævnte opgave lugter Ulrich Ghisler en chance for at den hidtil underpræsterende Petter Northug kan give Norge en afsluttende sejr over Sverige.
- Jeg synes, at man ser tegn på, at han er ved at nærme sig. Hverken Sverige eller Norge kommer til at røre Dario Cologna (Schweiz), hvis han fortsætter, som han har gjort hidtil. Men jeg kan godt se, Petter Northug levere et godt resultat derfra.
Det behøver i hvert fald ikke at involvere en knækket stav, før der igen hånes i norske medier eller sendes ambulancer til udrykning i Sverige.
