Adele er én af vor generations største sangerinder – og derfor gik det nok ikke din næse forbi, da det torsdag blev annonceret, at hun rammer vort lille land – to gange næste år.

Reaktionerne på de sociale medier tegnede i hvert fald sit eget tydelige sprog. Men det er også første gang, at den engelske sangerinde har været på turné siden 2011, hvilket kun gør nyheden større. Samtidigt kommer det lige efter, at Rihanna har annonceret, at hun også spiller i Danmark næste år.

På BiTE var vi også ret begejstrede, men med Rihanna-annonceringen og det faktum, at Adele skal spille i Forum, var det alligevel en rutchebanetur af følelser, vi gik igennem. Prøvede du noget lignende, eller var det bare os?

LÆS OGSÅ: 9 faser en ikke-Belieber går igennem under en gennemlytning af det nye Justin Bieber-album

1. Ekstasefasen

ARGH!!!!! Dine kolleger kigger skævt til dig, da du pludselig springer op af din ergonomiske kontorstol med armene i vejret. Det bliver ikke bedre, da du fortæller, hvorfor du opfører dig som en jubelidiot, eftersom de fleste af dine kolleger er mænd over 40, der konstant taler om biler. Du er ligeglad.

2. Begejstringsfasen

Du sætter straks Adele på computeren, ‘There’s a fire, starting in my heart…’, skråler du aggressivt med inde i dit hoved, og også lidt uden for dit hoved. ‘Never mind, I’ll find someone like youuuuuu…’ synger du videre. Hun er klart den bedste sangerinde i sin generation, tænker du og smider endnu mere brænde på bålet ved at skrue en tand mere op for volumen. BEDSTE FOR TIDLIG JULEGAVE EVER!

3. Ivrighedsfasen

Den umiddelbare begejstring afløses af ivrighed. Og du er nu tålelig at være i rum med igen. Nu handler det om at få billetterne i hus, så arbejdet – der så småt er gået i stå – må lige vente endnu et øjeblik. De indledende forberedelser er begyndt: Spørgsmålene: ‘Hvor er det? Hvor køber jeg billetter? Hvornår kan jeg købe billetter? Og hvem skal ellers med?’ hober sig op hurtigere, end du kan nå at google dig frem til svarene.

4. Svælgefasen

Men først skal du lige udtrykke din begejstring på Twitter, Instagram, Pinterest, Facebook, Snapchat og Google Plus. Som man siger: Du er ikke rigtig begejstret, før det står på Facebook. Særligt din snap, hvor du synger Adele med høretelefoner på, synes du, er sjov. Sjov, på sådan en lidt fjollet måde. Du venter spændt på reaktioner.

5. Ekstasefasen 2

Og der går ikke lang tid, før det strømmer ind med Adele-udbrud. Yes, det bliver ikke svært at finde en koncertkammerat. Endelig er der nogen, der forstår dig. Du bliver helt varm indeni. Så varm, at du bliver nærmest ekstatisk på ny. Dine kolleger beder dig nu om at forlade bygningen. ‘Haha’, griner du. Det gør de ikke.

6. Forargelsesfasen

Ok Forum… vent, FORUM? En af de absolut værste venues i hele København. Og så med en af de bedste sangerinder fra vor generation. En skændsel. Du formår at holde din forargelse på et minimum af udbrud, da du har lovet dine kollegaer at være stille fra nu af.

7. Dilemma-fasen

Du finder ud af, at Adele faktisk også giver en koncert i Boxen i Herning. Du overvejer seriøst at tage derover, da lyden kun kan være bedre. Adele er trods alt en af sin generations bedste sangerinder. Fik du nævnt over for dig selv, at Adele er en af de bedste sangerinder i sin generation? Men der er langt til Herning. Hmmm, what to do?

8. Dilemma-fasen part 2

Det er ikke mere end et par dage siden, at Rihanna også annoncerede koncert i Danmark. I selskab med selveste The Weeknd. Den skal du naturligvis også med til. Puhh, det bliver dyrt. Og det er snart jul. Du gyser indeni ved tanken om at vælge mellem Rihanna ft. The Weeknd og Adele. Men, tænker du, jeg får nok råd til det hele.

9. Chok-fasen

750 KRONER for en billet! Er de vanvittige? Men hun er jo en af vor generations største sangerinder, så hun er pengene værd, siger du til dig selv, og maner chokket i jorden for et øjeblik. Det var jo heller ikke billigt at danse med Beyoncé i Forum. Og det var bestemt det hele værd. Med hvad med Rihanna? Julegaverne til familien bliver små i år. Sådan må det være.

10. Tvivlsfasen

Fuck, fuck, fuck – din mor har lige annonceret, at du får pakkekalender i år. Du kan ikke spare på julegaverne alligevel. Nu kan du blive tvunget til at vælge mellem Rihanna + The Weeknd eller Adele.

11. Krisefasen

Du har presset dig selv ud på et overdrev. Du skal foretage et valg. Et umuligt valg. Det er ‘Sophie’s Choice’ om igen. Rihanna synger måske ikke så godt, men hun har The Weeknd med – og en eller anden gut. Men Adele kan synge. Hun er jo en af vor generations bedste sangerinder. Rihanna er en showgirl. Måske en af vor tids bedste showgirls.  Men Adele har ikke turneret i evigheder. Måske får du ikke muligheden igen. Dit hoved er ved at eksplodere. Det må blive Adele...

12. Nedtursfasen

Nej, det bliver Rihanna. Forum er lort. Og du gider simpelthen ikke hele vejen til Herning – så kommer prisen for togbilletten også oveni. Du er virkelig oprevet. Knust, faktisk. Dagen startede så godt. Hvordan kan nogen tvinge dig ud i sådan et valg? Det er simpelthen helt urimeligt, tænker du.

13. Fuck-fornuftsfasen

Fuck din økonomi. Alle overtrækker i december, og du beslutter dig endeligt for, at du skal med til det hele. Så må den stå på havregryn de næste par måneder. Måske kan du spare nogle penge, hvis du køber julegaverne på Black Friday? Uanset hvad, har du det ikke værre end Carl Holst. Og Adele er en af vor tids største sangerinder, husker du lige dig selv på endnu engang.