Fødselsdag er som udgangspunkt en fed ting, mens det at blive ældre er helt forfærdeligt – i hvert fald efter dit 21. år.
Fødselsdag er så alligevel en dag, du har en vis forventning til – og den kan trods din modenhed indimellem være vanskelig at leve op til. Særligt i denne Facebook-alder, hvor fødselsdagen er den ene dag på året, hvor folk, du aldrig taler med, anerkender din tilstedeværelse. Det er enormt underligt, men egentlig også meget rart.
Vi har kigget lidt nærmere på, hvordan sådan en fødselsdag forløber for os, hvis 20’ere så småt er ved at ebbe ud. Her er 22 faser, du muligvis går igennem i løbet af din fødselsdag, hvis du er i slut 20’erne.
1. Nå-ja-fasen:
Du vågner, da din telefon ringer klokken kvart i syv. Det er din mor. Og hun begynder øjeblikkeligt at synge for dig, hvorfor du hurtigt bliver mindet om, at du har fødselsdag. Det er jo egentlig meget sødt, men efter tredje vers, må hun egentlig godt stoppe. Og efter fjerde vers bliver situationen decideret akavet. Efter hendes egne selvopfundne femte vers har du forladt rummet.
2. SoMEEEEE-fasen:
Umiddelbart efter tjekker du din Facebook. Er der mon nogle early birds, der allerede nu har været inde og lykønske dig på din væg. Hmm, kun én. En svag, men gnavende fornemmelse af irritation spreder sig.
3. Grådighedsfasen:
Din familie har sendt dig pakker. Men faktisk har du allerede pakket dem op, da de kom i går. Det skulle du aldrig have gjort. Nu føler du lidt, at der mangler noget.
4. Utålmodighedsfasen:
Du begynder så småt dagens rutiner. Men da du har været i bad og klædt dig på, er der stadig ingen, der har skrevet på din væg. Nu bliver du en anelse utålmodig.
5. Utålmodighedsfasen 2:
Du laver dig en kop kaffe, mens du bare venter på, at nogen gør et-eller-andet. Det er jo ikke fordi, du kræver, at de skal komme med morgenmad på sengen til dig (selv om du nærer et spinkelt håb om det inderst inde) eller en pony, men de kunne da godt lige gøre sig bemærket.
6. Familieforpligtelsesfasen:
Pludselig ringer telefonen. YES-følelsen bliver hurtigt afløst af skuffelse. Det er bare din far. Ikke at det er en dårlig ting, men han skal jo ringe.
7. Panikfasen:
Alt den venten får dig til at tænke: 29 år, puha, det er jo nærmest 30 år. Hvad har jeg egentlig nået? Har jeg fået opfyldt mine drømme? Og burde jeg begynde at tænke på børn?
8. Den beroligende fase:
På den anden side, det er kun 29 år. Mange I din omgangskreds er langt over 30. Og så er der også din ven, som for nyligt er blevet 40 år. Han virker da helt okay med sin alder. Alder er jo bare et tal, siger du til dig selv.
9. Panikfasen 2:
Lykønskningerne udebliver, og nu bliver du bange. JEG ER SNART 30! Har jeg overhovedet nogle venner? Har jeg overhovedet noget? Angsten optrappes. Er jeg noget værd? Hvor er jeg? Hvem er jeg? Mufasa?
10. Lettelsesfasen:
Din telefon ringer, lige da du går ud ad døren. Det er din ven. Og kort efter strømmer SMS’erne ind. Det viser sig, at der var dårligt signal i dit køkken.
11. SoMEEEE-svælge-fasen:
Nu giver din store vennekreds på Facebook endelig pote. Du får endda lykønskninger fra folk, du ikke kender.
12. Dårlig-samvittighedsfasen:
Det er egentlig lidt underligt, at folk, du ikke taler med, skriver til dig. Du rammes af pludselig dårlig samvittighed over, at du ikke skrev på deres Facebook-væg, da de havde fødselsdag. Note-to-self: Husk at lykønske alle dine Facebook-venner.
13. Omhyggeligheds/stressfasen:
I begyndelsen svarede du på alle henvendelser med personlige beskeder, men du finder hurtigt ud af, at det ikke går så godt, hvis du skal have noget som helst fra hånden på jobbet. Du lukker derfor din Facebook helt ned for at koncentrere dig om dit arbejde.
14. Nysgerrighedsfasen:
10 minutter senere bliver det for meget. Du bliver simpelthen nødt til lige at tjekke, om der er flere, der har skrevet. 42 lykønskninger...YES! Det er da okay, tænker du.
15. Den ekstremt barnlige fase:
Der er ikke sket noget i 20 minutter, og du bliver lidt rastløs. Det føles som hvilken som helst anden dag. Har folk helt glemt, at du har fødselsdag? Hvorfor er der ingen, der siger noget? Dit indre forkælede barn skriger efter opmærksomhed.
16. Den trivielle fase:
Lykønskningerne på Facebook bliver lidt trivielle, synes du. De kunne godt gøre lidt mere ud af det. Du vil have mere. MERE!
17. Den forventningsfulde fase:
Du har fri fra arbejde om en halv time. Bagefter har du planlagt en sjov aften med dine veninde. Du begynder at fantasere. Det skal nok blive en fantastisk aften.
18. Panikfasen 3:
Du får fri fra arbejde, da en af dine venner/veninder ringer og aflyser. Han/hun er blevet syg. Umiddelbart efter får du en besked fra en af dine andre venner – bordreservationen er blevet aflyst. Nu har I ikke noget sted at spise. Hvis ikke det var fordi, du er omringet af fremmede mennesker på gaden, var du brudt sammen i gråd på stedet.
19. Redningsfasen:
Din veninde har fundet en anden restaurant. Alt er reddet. I bliver kun fire, men hvad faen? Det skal nok blive en fest.
20. Gavefasen 2:
Du får endnu flere gaver. Eller faktisk får du kun én. De har slået sig sammen i og købt et gavekort til Matas. Du er lidt skuffet over manglen på kreativitet. Er det virkelig det, du er værd?
21. Overskudsfasen:
Fuck det. Gaver betyder ingenting. Det vigtigste er, at de er her til at fejre dagen med dig. Og i øvrigt har du også en duft i tankerne, som meget passende kunne erhverves med den fine gave.
22. Du-føler-dig-tom-indeni-fasen:
Din fødselsdag er slut. Du ligger i din seng. Det er helt stille. SMS’erne er stoppet. Facebook-hilsnerne er stoppet. Du føler dig lidt tom indeni, efter at have brugt hele dagen på at mæske dig i opmærksomhed. Var det det? Og er det så virkelig 30 næste gang? Nu falder du aldrig i søvn. Som det første i morgen vil du påbegynde det der projekt, du har snakket om at føre ud i livet gennem flere år. Eller måske på mandag...
