Der ikke meget, der spiller for den tidligere forsvarsminister og nuværende kirkeordfører, Carl Holst (V).
Selvom han har trukket sig fra sit ministerembede, bliver sagerne ved med at vælte ned over Venstre-manden. En ny rapport fra advokatfirmaet Kromann Reumert giver Carl Holst og Region Syddanmark hårde ord med på vejen. Heri kritiseres han i store træk for fiflerier med bilag, tvivlsomme kursusforløb og utilfredse medarbejdere. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Der kan efterhånden skrives en hel roman over de mange fejl, som Carl Holst har begået. Vi vil undlade at nævne dem alle. I stedet vil vi fremhæve en særlig tendens i sagaen om Carl Holst. For uanset, hvor mange penge den mand bruger på at forbedre sig, så lader det til, at pengene bare fosser ud af vinduet – og forsvinder i den blå luft, som var Carl Holst en omvandrende Bermuda-trekant.
LÆS OGSÅ: Carl Holst på kollisionskurs: To dramatiske ministermåneder i GIFs
Han har altså brugt en masse penge, men der er ikke kommet noget synderligt synligt produkt ud af dem i den anden ende. Du får her tre konkrete eksempler på, hvad vi helt præcist mener med den påstand.
Spildte avisabonnementer
En anden og mere kuriøs detalje fra den omtalte rapport er, at Carl Holst angiveligt havde hele 47 avisabonnementer – naturligvis betalt af Regionen. 37 af aviserne blev leveret til hans kontor, mens han fik 10 styks ind ad brevsprækken derhjemme. Det lader dog ikke til, at Carl Holst har læst sine aviser helt grundigt nok, da han udtalte sig i sagen om, hvorfor Danmark gik i krig i Irak. Han havde i hvert fald ikke helt styr på regeringens officielle begrundelse for engagement i krigen. Og det måtte han så også ud at undskylde.
Spildt medietræning
Som Regionsformand fik Carl Holst medietræning til den nette sum af 150.000 kr. Det var tilbage i 2010. På nedenstående klip kan man dog ærligt talt være i tvivl om, hvad de egentlig lavede på det mediekursus.
Spildte sprogkurser
Den afgående minister har også brugt 133.000 kroner på engelsk-kurser. Vi har ikke set Carl Holst i aktion på engelsk, men det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at han tilsyneladende ikke nåede at få brug for sit 133.000 kroner dyre sprogkursus. Han var selvfølgelig også kun minister i få måneder. Men måske en kommende karriere i EU kan rette op på det?
