Bom dia Dinamarca. Godmorgen, Danmark.
Skyerne hænger lavt over Rio de Janeiros berømte bjergtoppe, og der var regn på ruden, da vi landede. Men i fjernsynet synger Cafú bossanova, mens Brasiliens VM-kæledæggers træning transmitteres live, og fra vinduerne i byens boligblokke og over alt i gaderne omkring os vajer de gule, blå og grønne brasilianske flag.
Vi er ankommet til sommerens største fodboldfest, og vi bliver her, lige til det slutter. Vi er Michael Qureshi, som vi til daglig bare kalder Q, og mig, Morten Crone Sejersbøl, der i dag fører pennen, og vi skal nænsomt holde jer i hånden hele vejen gennem VM-slutrunden. Vi er jeres Nikolaj Koppel og Pilou Asbæk. Jeres Jesper Fårekyllinger, der præsenterer postkortene fra verdens centrum i den kommende måned. Fra landet, de gennem tiden har kaldt Terra da Santa Cruz (Det hellige korsets land), Terra di Papaga (Papegøjernes land), Pindorama (Palmelandet) og sikkert meget mere, men som fra i morgen først og fremmest er Fodboldens land.
Det siges, at det klarer op i dag, så alt er klart til, når verdensmesterskaberne går i gang. På den måde hænger klima og stadionbyggeri tilsyneladende sammen i Brasilien, hvor håndværkerne har arbejdet i ekstraskift for at få de sidste detaljer i orden. Indtil videre konstaterer vi, at det er lykkedes. Mediecentret ved Maracanã er i tiptop stand, og da vi hentede vores akkrediteringer i morges, stod omkring 1.500 af de i alt 18.000 frivillige i kø for at blive lukket ind til deres livs bedste ubetalte sommerjob på verdens måske mest berømte fodboldstadion.
Nu vi er i gang med tallene. Sådan her lyder de officielle VM-cifre ifølge FIFA: Flere end 62 mio. brasilianere bor i forstæderne og i centrum af de 12 værtsbyer. Der er brugt mere end 60 mia. kroner på bygningsarbejde med relation til verdensmesterskaberne, hvilket har genereret 50.000 jobs alene i forbindelse med stadionbyggerierne og ikke færre end 200.000 stillinger i den del af serviceindustrien, der har med VM at gøre. Et studie fra økonomisk institut ved Sao Paolos universitet hævder, at de ekstreme udgifter bliver vendt til indtægter på i alt 72 mia. kr., og ifølge revisionsfirmaet Ernst & Young har VM-slutrunden siden 2010 skudt hele 142 mia. kr. i den brasilianske statskasse. Det er da ikke så lidt.
Der er så dem, der hævder, at de mange penge kunne være brugt langt bedre, og at både de økonomiske og menneskelige omkostninger overstiger alt, hvad der måtte være af indtjening, og flere af dem har allerede demonstreret deres utilfredshed i de brasilianske gader. Voldsomt i forbindelse med demonstrationerne før og under Confederations Cup sidste sommer, men også i sidste uge, da metroarbejderne krævede 10 procents lønstigning, gik i strejke og forårsagede en bilkø på mere end 200 kilometer forud for Brasiliens træningskamp mod Serbien i fredags. Samtidig gik utilfredse indbyggere på gaderne i Sao Paolo for at kræve bedre uddannelse og sundhedsreformer i stedet for ekstreme investeringer i VM og det OL, der skal afholdes om to år.
Sepp Blatter svarede ifølge BBC med en Sepp Blatter-kommentar:
- Jeg er optimist. Når turneringen er sparket i gang, tror jeg, humøret vil være bedre.
Den side af VM vil Q og jeg også forsøge at dække. Når Q i morgen tager her fra Rio til Sao Paolo for at se åbningskampen mellem Brasilien og Kroatien, kan han rent fysisk havne midt i debatten om fordeling af goderne, når demonstranterne igen har varslet optøjer. Det kommer han sikkert til at rapportere fra.
For nogle måneder siden rejste en dansk journalist hjem fra Brasilien i protest mod et VM, der angiveligt var blevet pyntet på ved hjælp af dødspatruljer, der fjernede gadebørn og andre uønskede objekter med den ultimative magt. Han fortalte en vigtig historie, der efter sigende har fået myndighederne til at indskærpe over for borgmesteren i Fortaleza, at alle skal behandles ordentligt.
Det er et vigtigt indlæg i historien om VM. Men VM er også - må man sige først og fremmest? - meget mere, og et brutalt politi er ikke nødvendigvis forbundet til verdensmesterskaberne.
Som en af mine bekendte, David, der bor i Rio, udtrykte det forleden:
- Politiet har en opgave. Den er at beskytte de rige fra de fattige som i alle andre lande i en verden, hvor de rige ejer 98 procent. Politiet udfører de riges ordrer, lige som i en krig hvor soldaternes udfører generalens ordrer. Problemet er så, at der er mange fattige, og at de (her i Brasilien) kan kommunikere.
Der er flere sider af den sag, men kærligheden til fodbold og forventningen til slutrunden har været ensidig, der hvor vi har været indtil nu. Lever vi i en lukket verden? Måske. Men vi bor midt i Rio, vi kører i taxa, går på gaden og skal snart ned at spise. Vi bor i et lejlighedskompleks, vi har kørt forbi favelaer (slumkvarterer) og set flag fra de faldefærdige bygninger, vi er her lige nu og venter vi på, at festen skal begynde.
Er skyerne ikke allerede lettet, gør de det i morgen, når bolden bliver givet op. Hvis ikke fodboldguden sørger for det, gør Sepp Blatter det nok.
