De håbefulde mennesker der gerne vil vise deres sangtalenter kan godt glæde sig til næste år. For i 2016 vender 'X Factor' stærkt tilbage.

DR og produktionsselskabet BLU har netop besluttet at lave en ny omgang af 'X Factor', hvilket underholdningschefen er utrolig glad for.

»'X Factor' har haft en forrygende sæson i år, og vi har fået beviset for, at der bliver ved med at opstå unikt talent ude i landet. Så vi glæder os til at give både seere og deltagere en ny stor oplevelse i 2016,« fortæller Jan Lagermand Lundme i en pressemeddelse.

Læs også:

For underholdningschefen er det vigtigt, at samle danskerne om kvalitetsunderholdning og bidrage til de kulturelle fælleskaber i Danmark.

Jan Lagermand Lundme er ikke i tvivl om årsagen til hvorfor X Factor bliver ved med at bevare sin popularitet.

»'X Factor' har så mange forskellige egenskaber, som til sammen gør, at programmet etablerer et fælles rum. Det er velproduceret, rummer både dramatik og følelser, har interessante udviklingshistorier, og skaber debat på mange niveauer,« siger underholdningschefen Jan Lagermand Lundme.

Læs også:

Kravene som 'X Factor' stiller for de danskere, der har lyst til at komme til audition er, at man skal være fyldt 15 år inden 1. februar 2016, og at man er dansk statsborger. Og så må man ikke i forvejen have en aftale med et pladeselskab.