For færøske Jógvan var det tæt på, at familie og venner ikke ville opleve ham i Jyske Bank Boxen, hvor X Factor finalen blev afholdt fredag aften. En snestorm havde aflyst alle flyafgangene, men Jógvan vidste ikke noget. 

»Jeg fik det første at vide, da jeg var færdig med at optræde,« forklarer Jógvan der fredag aften blev nummer to i årets X Factor finale.

Den færøske familie havde ikke på forhånd bestilt flybilletter, da de ikke vidste, at han ville kom til finalen, og da de så skulle booke fly, var der ikke flere pladser tilbage på grund af påskeferien.

Familien fik dog alligevel fat i nogle billetter, hvor de skulle mellemlande i Norge om torsdagen og så flyve videre til Danmark. Men familien kom til at starte med ikke af sted, da der var snestorm der aflyste alle flyafgangene.

Læs også:

Den færøske fotograf Palma Hørdum, der dækker X Factor, fortæller til BT, at familien måtte overnatte i lufthavnen, fordi de ikke kunne få plads på et hotel. Familie og venner troede derfor ikke de ville kunne frem i tide, men fortalte ikke noget til Jógvan.

»Jeg er glad for, at jeg ikke fik det at vide, det ville have gjort mig bekymret,« siger Jógvan.

Men en snestorm skulle ikke holde familien tilbage, og de fik bestilt nogle andre billetter, så de kunne nå til Herning. Det lykkes derfor at komme af sted for familie og venner, og de nåede at se halvdelen af den store finale.

»Det havde været underligt, hvis de ikke havde været der. Men jeg kører alligevel den her rejse solo, jeg ved dog de er hos mig både i hjertet og i tankerne,« fortæller færingen med den stærke stemme.

Læs også:

Jógvan havde slet ikke lagt mærke til, at opbakningen fra Færøerne ikke var dukket op, for ham lå fokusset et helt andet sted.

»Mit fokus er slet ikke, hvor de sidder henne når de ser mig optræde, men jeg forsøger i stedet at fokusere på at nyde det. I starten af liveprogrammerne var jeg slet ikke så afslappet, inden jeg skulle på, men med tiden har jeg lært at slappe af og nyde det, fordi det er jo det jeg elsker allermest,« påpeger Jógvan.

Jógvan rejser tilbage til Færøerne på torsdag og glæder sig til at skulle i studiet og indspille sange, men særligt glæder ham sig til at komme hjem til hans lille søn, han ikke har set i flere uger.