Fredag morgen har Citybois-fyrene Anthon Edwards og Thor Farlov lynudgivet deres første single, efter de for blot få dage siden skrev under med Sony Music.

Den nye single hedder 'Things We Do' og er blevet hjulpet på vej af det danske band Scarlet Pleasure. Citybois er selv store fans af bandet og fortolkede under 'X Factor' et af deres numre.

Læs også

De to drenge er selv meget begejstrede for deres nye 80'er-popinspirerede nummer og skriver på deres Facebook-profil:

»Vi er sindssygt glade for den! På med thriller-jakken og så kører vi!«

Læs også

De to unge fyre skal fremføre 'Things We Do' under opvarmningen til fredagens store 'X Factor'-finale i Boxen i Herning.

Citybois' nye single kan høres på Sony Musics hjemmeside.