Fredag aften rullede det populære underholdningsprogram X Factor hen over skærmen. For seerne der hjemme og publikum i Boxen i Herning var det en aften der bød på flotte og talentfulde optrædelser.

Fra dommerne Remee, Lina Rafn og Thomas Blachman var der kun rosende ord til alle tre finalister.

Emilie Esther, Jógvan og gruppen Ivarsson, Bang & Neumann fik gennem programmet mulighed for at vise seerne hvad de kunne. Der blev både sunget med kendte danske musikere og  de to finalister optrådte også med deres helt egne vindersange.

For den unge trio sluttede aften dog før de skulle synge deres vindersang, men de var alle tre enige om, at X Factor rejsen havde været noget helt særligt for dem, og de kunne kun kigge tilbage på X Factor med et stort smil.

For den færøske Jógvan startede han sin aften med at sætte scenen som en stjernehimmel. Boxens publikum vajede flere hundrede mobil telefoner fra den ene side til den anden og skabte et lysende stjernehav.

Men selvom Jógvan fik rosende ord for dommerne og de alle tre mente, at den færøske rock-dreng havde fundet sig selv, og man virkelig kunne mærke ham gennem musikken, var det ikke nok til at slå den 15-årige Emilie Esther.

Emilie Esther spillede i sit første nummer på et smukt hvidt klaver, mens hun sang 'If I Were A Boy' af sangerinden Beyoncé. Thomas Blachman sagde »Det lød sindssygt godt« og de to andre dommer kunne ikke være mere enige. For mentoren Remee kunne han ikke lade vær med at smile, »Jeg har aldrig set sådan et talent,« fortalte han under aftens finale af X Factor.

Men det var Emilie der vandt danskerns hjerte og løb med sejren. Den 15-årige vinder kan nu se frem til en pladekontrakt med RedOne og et møde med selveste Mr. X Factor - Simon Cowell.